I dag hører vi i evangeliet, hvordan Kristus går gennem byer og landsbyer og forkynder Guds rige, og sammen med ham de tolv og de kvinder, som han havde helbredt, og som tjente ham med, hvad de ejede. Sådan en stille, trofast kærlighed, som ikke søger sit eget, men blot er der.
F
I dagens evangelium lyder fortællingen om kvinden, der kom til Jesus i farisæerens hus med en kostbar salve. Hun græd ved hans fødder, tørrede dem med sit hår, kyssede dem og salvede dem. Og farisæeren så på det og tænkte ved sig selv: hvis han var en profet, ville han vide, hvem og hvilken slags kvinde det er, der rører ved ham. Men Herren så ikke synden, han så hendes kærlighed, og han sagde: hendes mange synder tilgives hende, fordi hun har elsket meget.
I dag lyder evangeliet om, hvordan Kristus nærmede sig byporten i Nain, hvor man bar en død ung mand ud, en enkes eneste søn. Herren så hendes tårer, forbarmede sig og sagde: græd ikke. Han rørte ved båren, og sønnen vendte levende tilbage til sin mor.
I dag lyder der en kort scene i evangeliet: Jesus går forbi tolderen Levi, som sidder ved toldboden, og siger blot til ham: Følg mig. Og han rejser sig, forlader alt og går med. Bagefter inviterer han Gæsten hjem til sig, og ved bordet sidder dem, som ingen havde ventet.
I dag sammenligner Herren i evangeliet mennesker med børn på gaden: nogle spiller på fløjte, men andre danser ikke, de synger noget sørgmodigt, men de græder ikke. Sådan er vi også nogle gange – vi reagerer hverken på glæde eller smerte, som om hjertet er lukket med lås. Men Guds visdom, siger Kristus, retfærdiggøres af alle, der har taget imod den.
I dag, torsdag i den tyvende uge efter pinse, fortæller evangeliet om, hvordan Johannes Døberens disciple kom til Jesus med spørgsmålet: Er du den, man ventede på? Og han svarede ikke med at bevise noget, han sagde blot: se, de blinde ser, de lamme går, de fattige hører det gode budskab. Og han tilføjede stille: salig er den, der ikke tager anstød af mig. Så enkelt og så dybt — troen kendes ikke på høje ord, men på at det bliver varmere at leve i dens nærhed.
I dag siger Herren i evangeliet, at det gode menneske bærer det gode frem af sit hjertes gode skat, og det onde menneske bærer det onde frem af sin onde skat. Og han minder os også om, at et hus bygget på klippe vil stå imod oversvømmelsen, mens et hus bygget uden grundvold vil styrte sammen. Disse ord handler ikke om ydre gerninger, men om det, der er indeni os, det vi lever af hver dag.
I dag taler Herren i evangeliet om et træ og dets frugter. Et godt menneske henter det gode frem af sit hjertes gode skat, og et ondt menneske henter det onde frem. Og videre: døm ikke, så skal I ikke dømmes; tilgiv, så skal I tilgives. Disse ord er ikke strenge regler, men et stille lys, der hjælper os med at se ind i vores eget hjerte og ikke på andres fejl. For af hjertets overflod taler munden, og med hvilket mål vi måler andre, skal der også måles med til os.
Pavlograd, Dnipro, Kyiv, Kherson, modtag vores bønner for de dræbte civile!
I Sumy er der igen dræbt civile. To af dem var kun 21 år.
I dag har vi åbnet D.O.M. for alle. Tro bør ikke afhænge af land, sprog eller kirkesamfund.
"For hvor to eller tre er samlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem." Matthæusevangeliet 18:20
Hello, World!